InterForm

Product: Career

InterForm NG

Product: Career

JAVA-programmør til dansk output management virksomhed

Read in English


InterForm A/S, Gentofte


  • Vil du have et job, hvor der er kort vej fra idé til endelig løsning?
  • Kunne du tænke dig at samarbejde med partnere i store, internationale ERP-huse og dygtige kollegaer med mange års erfaring inden for JAVA?
  • Og vil du være en del af en fleksibel, international arbejdsplads, hvor du får selvstændige arbejdsopgaver?

Bliv programmør for InterForm A/S

Hos InterForm A/S er vi i konstant udvikling. Vi har siden 1987 beskæftiget os med output management og har i dag kunder og partnere i hele verdenen. Vores produkt muligøre at bl.a. ERP-systemer kan designe og distribuere dokumenter som print, pdf, e-mail, labels, fax, xml m.m. Vi udvikler konstant på vores kerneprodukt, som spiller en central rolle for, at vi også i fremtiden er en global, konkurrencedygtig virksomhed.


Udvikl vores Output Management kerneprodukt  

Som JAVA-programmør er du primært ansvarlig for udviklingen af vores kerneprodukt. Det er dine programmeringsevner og -idéer, som skal udvikle vores eksisterende løsning, som udgør et afgørende element i fremtidssikringen af vores virksomhed. Du får både selvstændige opgaver fra vores udviklingsplan samt diverse kundeopgaver. Samtidig arbejder du med applikations frontend samt service og videreudvikler på vores outputkanaler værende PDF, print protokoller, emailing, XML generering m.m.. CEO, Peter Sørensen, fortæller: 

"Vores produkt er af global karakter, og det stiller store krav til struktur, layout og design. Det er nogle gange en udfordring at forudse, hvordan nye ændringer påvirker det eksisterende system. Og det kan have stor indflydelse hos en masse kunder, så derfor handler det altid om at få udviklet systemet på den bedste måde til gavn for vores kunder”


Bliv en del af et dedikeret og erfarent team

Selvom du har selvstændige udviklingsopgaver, arbejder du tæt sammen med en Development Manager samt et udviklingsteam på 7 andre udviklere – flere af dem med 10-15 års erfaring med JAVA. Vi bidrager alle med gode idéer, fordeler opgaver efter kompetenceområder og sparrer med hinanden omkring nye løsninger.

”Du bliver en del af et rigtig dygtigt og erfarent team, hvor du har mulighed for at bidrage med dine ideer og føre dem ud i livet. Vi opererer med en kort vej fra ide til implementering, og et dynamisk sammenspil i teamet gør vores løsninger gode,” forklarer Peter. 


Kandidat med speciale inden for JAVA-programmering 

  • Du har en baggrund inden for JAVA-programmering, så du evner både udvikling, strukturering samt kodning fra bunden.
  • Du har erfaring med en eller flere af følgende frameworks: Swing, Spring, XML, XSLT og stylesheets.
  • Du har kendskab til Gradle/Maven, Groovy, JavaScript, og AngularJS samt enterprise integration, f.eks. Camel eller Spring Integration.
  • Det er en fordel, hvis du har kendskab til andre platforme som Linux, Unix, Windows, HP, AS400 etc., samt hvis du har ERP-erfaring, evt. Navision, AX eller lignende.
  • Du formår at formulere dig mundtligt og skriftligt på dansk, engelsk og evt. tysk.

Som person evner du at arbejde selvstændigt og samtidigt indgå i et udviklingsteam, og du stiller høje krav til dit arbejde og dine kollegaer. Desuden er du en passioneret programmør, som sætter en ære i dit arbejde samt har en naturlig interesse i at være opdateret inden for JAVA-programmering/-udvikling.

Hvis du er god nok, så er du gammel nok. 

Vil du arbejde sammen med os?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Adm. Direktør Peter Sørensen på: 
Send din ansøgning og dit CV til .

Vi glæder os til at høre fra dig.

This website uses cookies to enhance your experience.

Read more about our cookie policy Learn more

I understand

Download Product Sheets

Fill fields with required information and we will send you the download link on your email

Product Sheet: Career

TRY SOFTWAREFree Trial